|
|
|
Du har 0 produkter i kurven
|
|
Dræbersnegle Den iberiske skovsnegl, der bedst kendes under navnet dræbersnegl, blev første gang set i Danmark i 1991. Det lader til, at der gik nogle år før denne type skovsnegl blev et problem og dermed fik navnet dræbersnegl. Navnet siger noget om folks negative følelser for den, for sneglen er faktisk ikke en dræber - den fortærer ganske vist døde artsfæller, men slår hverken dem eller andre dyr ihjel. Derimod kan den nok dræbe lysten til at holde køkkenhave og bede med sarte planter eller krydse græsplænen efter mørkets frembrud. Siden 1997 er dræbersnegle blevet mange haveejeres mareridt. Den har bredt sig med uhyggelig hast og optræder i mængder, der langt overgår hvad man kender fra alle andre slags snegle. Nogle steder i landet kan folk indsamle 100-800 dræbersnegle - i døgnet. Omsat i vægt er det op til 20 kg. Og ikke nok med, at en flok dræbersnegle kan rasere en have på ganske kort tid, den er også sundhedfarlig for børn. Den æder ALT, også ådsler og ekskrementer, der infincerer den med E.coli bakterier og salmonella - børn kan samle den op eller røre ved legetøj med den meget kaftige slim på og stoppe fingrene i munden bagefter. Når den nye skovsnegl er blevet sådan et stort problem, skyldes det ikke bare mængden, men også dens fysisk og adfærd. Dræbersneglen er meget større end de andre nøgne snegle - op til 15 cm lang - og skal derfor have langt mere føde, men den har også en voldsom appetit. På grund af størrelsen anretter den større skader på den enkelte plante. Den yngler voldsomt, og både unger og æg kan klare koldere vintre end andre snegle. Dræbersneglen producerer en voldsom mængde slim, som både beskytter dens hud og fremmer dens evne til at bevæge sig. Den kan derfor husere i tørre perioder og på tørre steder, som andre snegle giver op overfor - og flytte sig rundt med langt over sneglefart. Størrelse og slim gør også, at dræbersneglen ikke har nogen naturlige fjender her. De dyr, der ellers gerne tager en snegl, har vanskeligt ved at klare en voksen dræbersnegl. De væmmes ved dens tykke, ildesmagende slim og for nogle af dem er den også for stor en mundfuld. Du kan læse mere om den under Om snegle. Dræbersnegle kan nærmest ikke udryddes, må man konstatere efter næsten 10 års indædt kamp. Men du kan holde den ude af haven eller væk fra kritiske steder med hjælp fra snegleforum.dk. Desuden kan du gøre en del for at give den voksne snegl, æg og yngel så dårlige livsbetingelser som muligt - det kan du læse mere om under Tag sneglene i opløbet. | |
|
|
|
|
|
|
|
|