nytognyttigt.dk

Om snegle

Sneglenes liv

Jordens over 40.000 sneglearter tilhører klassen "Gastropoda". Det er sammensat af de latinske ord for "mave" og "fod" - og dermed er det vigtigste sagt om snegle: de består af én stor fod, der kan bevæge dem derhen, hvor de kan fylde deres store maver.

De fleste snegle lever i hav, søer og moser. Landsnegle er oprindeligt vanddyr, og selvom de gik på land for 300 millioner år siden, har de stadig brug for konstant fugtighed. Derfor findes de ikke i ørkener og de arktiske egne, hvor der er lige så tørt. Til gengæld stortrives de overalt, hvor der er fugtigt en del af året eller hele året.

Snegle kan være fra 1 millimeter lange til mere end 1 meter. Nogle af dem har hus på ryggen, andre er nøgne - forskerne mener, at det er en tilpasning til kalkfattige miljøer.

Snegle er hermafroditter, dvs. tvekønnede. De befrugter hinanden og begge parter kan lægge æg - snegle kan altså producere dobbelt så mange efterkommere som andre dyrearter. Selvbefrugtning forekommer, men så sjældent, at man nok ikke skal satse på denne metode til sneglebegrænsning.

En enkelt snegl kan lægge op til 400 æg gennem en sæson. De lægges i klumper i små huller i jorden, visne blade, hulrum i stensætninger eller andre steder, hvor solen ikke kan nå dem. Æggene er hvide og 2-4 mm i diameter, så klumperne på ca. 40 æg er til at få øje på. Der er ingen form for yngelpleje. Når den langsommelige og ikke særligt yndige parring er overstået og æggene er lagt, vender de voksne snegle tilbage til deres eneste beskæftigelse: planteæderi.

Æggene klækkes efter 10-21 dage, alt efter jordtemperatur og vejrlig. Men et langt køligt forår er ingen garanti for et dårligt snegleår: æggene kan udvikle sig i jordtemperaturer ned til 4° C, blot jorden er fugtig nok.
I meget regnfulde forår og somre kan æggene og små, nyudklækkede snegle dog drukne.

De nye snegle klækkes som færdige individer. 6 uger senere begynder de selv at lægge æg og har nået fuldvoksen appetit. Og den er kolossal: de store havesnegle uden hus spiser to gange deres egen kropsvægt, dvs. op til 100 g grønt, om dagen.
Har man bare 10 af dem i haven, er der altså hurtigt gjort kål på køkkensager og prydplanter.

Sneglens 40-125.000 tænder sidder på tungen og virker som en rasp, der forbløffende hurtigt kan ribbe et blad eller lave store huller i jordbær, nedfaldne æbler og kartofler. Alle snegle spiser friske planter, men det er dem uden hus, der er de store syndere i haver og køkkenhaver. Snegle med hus er generelt mindre, og mange af dem er tilfredse med rådnende plantedele - faktisk indgår de i havens økosystem og det er da heller ikke dem, der giver haveejerne søvnløse nætter.

Snegle har fire følehorn. Øjnene sidder ved de øverste, men duer ikke til noget videre, og sneglene finder frem til deres føde ved hjælp af en højt udviklet lugtesans. De store snegle går efter stærke lugte og sætter gerne både løg og tagetes til livs. Du kan se mere om planter, der tiltrækker snegle og planter, de ikke kan lide, på Gode Råd > Planter

Al bevægelse hos snegle virker langsom efter menneskelig målestok. Men med en gennemsnitshastighed på 5 m i timen kan en snegl sagtens nå at krydse en almindelig villahave på en nat.

Sneglene bevæger sig ved at sammentrække og strække foden, der glider på et slimlag, som den producerer løbende. Fodens muskler og slimen danner undertryk, så sneglen kan kravle lodret eller vandret med ryggen nedad på helt glatte flader som f.eks. glasruder. Men de skal hele tiden have fat med hele foden - det er derfor sneglehegn og sneglekraver virker: sneglen kan ikke ligesom nogle larver spænde over det tomrum, som vinklen danner, før den igen får fast grund under foden.

Sneglene har det bedst ved 17-18° C. Bliver det varmere, søger de skygge og fugtige steder, og i ekstrem varme dør de af udtørring.
Snegles hud er umådelig tynd og sårbar. Slimen tjener til at beskytte den mod udtørring og skader. Men det kræver store mængder vand og fugtighed at danne slimen. Jo mere tørt der er, jo mere slim skal sneglen udvikle og jo mere fugt har den brug for - og det får den fra grønne planter.
Hvordan det hænger sammen med de mange råd om tørre partier i haven og skarp belægning på jorden kan du se under Gode råd - trods den tynde hud kan en snegl faktisk kravle over en skarptslebet knivsæg uden at komme til skade.

Lys og mørke betyder ikke noget for sneglene. Når de især kommer frem om aftenen og om natten, er det på grund af køligheden og duggen. Det gælder også sensommeren og efteråret, sneglenes paradisiske tid: uden at blive solskoldede på de nøgne rygge kan de frådse løs i havens frodige planter og bugnende køkkenhaver i de stadig længere aftener og nætter.

Sneglenes sæson er også meget længere end haveejernes: de bliver ved indtil temperaturen når frysepunktet - og om foråret er de i sving igen, når luften er omkring 5°.
Snegle, der er klækket sent på sommeren og i efteråret, kan nemlig udmærket overleve vintre, hvor frosten ikke går i jorden. De begynder med påskeliljerne og fortsætter med årstidens frugt og grønt til haven er ribbet, hvis der ikke er noget, der standser dem.