Du har 0 produkter i kurven
Ialt:
0,00 DKK
Forside | snegleforum.dk | Kundeservice | Om nytognyttigt.dk | 
Gode r�d Tag sneglene i opl�bet

Tidlig indsats | Gravning og kultivering | Inde i bedene og mellem r�kkerne | Gr�spl�nen | Vanding | Fugtige, skyggefulde omr�der, kvas og sm�rod | Bunker og br�dder | Kompost | Planter udefra | Oldemorhave

Tidlig indsats: Begynd indsatsen mod sneglene tidligt. Allerede i februar/marts begynder de overvintrede unge snegle at r�re p� sig. Det er lettest for naturlige fjender at f� has p� dem, mens de er sm� og en tidlig indsats har den fordel, at de ikke n�r at formere sig.
Se under potter, plantekasser, parasolstativ og andre menneskeskabte genstande i haven og p� terrassen - her vil der typisk sidde unge snegle.
Overlad dem til fuglene eller fjern dem efter smag og behag - se indsamling og aflivning

Gravning og kultivering: Unge snegle, der er kl�kket i sensommeren, og snegle�g overvintrer gerne i de huller, der opst�r ved efter�rsgravning. Her ligger de beskyttet af jordens varme, med mindre vi f�r langvarig barfrost eller en ekstremt kold vinter.
Uds�t derfor gravningen til �gl�gningen er oph�rt - det kan v�re s� sent som november, hvis efter�ret er mildt som i 2005. Ellers efter de f�rste n�tters frost.
N�r du graver sent, blotl�gges flest muligt unge snegle og snegle�g. De bliver spist af standfugle og t�rrer ud eller �del�gges af nattefrost.

Ved tidlig for�rsgravning f�r du ogs� unger og �g frem i lyset, med de samme fordele og endda den st�rke sol til hj�lp.
Har du efter�rsgravet, er det un�dvendigt at grave i for�ret, du skaber bare herlige huller til den tidlige �gl�gning. Brug h�ndkultivator og rive, det holder jordoverfladen j�vn uden huller, t�r og snegle-uvenlig, mens fugten bliver dernede, hvor den g�r gavn: hos fr� og spirende planter.

Inde i bedene og mellem r�kkerne: Mennesket har g�et krumb�jet og luget, lige siden vi holdt op med at v�re j�gere og samlere - vi regnede hurtigt ud, at ukrudt tager kraften fra de mere sarte kulturplanter. Bar jord mellem r�kkerne i k�kkenhaven er ogs� sneglefjendtligt.

Til geng�ld er en prydhave med bar jord mellem strittende, solit�re planter ikke yndig. De haver, vi d�ner over i haveprogrammer og magasiner er netop t�t beplantede.
Staudebede er paradis for sneglene. Der er skyggefuldt og lidt fugtigt ved jorden og lige over deres hoveder h�nger alt det, de kan proppe i sig, gr�nt og friskt.
Det hedder sig, at de fleste stauder er i nogenlunde sikkerhed for snegle. Det er fordi de sm� n�gne have- og agersnegle ikke magter at g�re store skader, med mindre de optr�der i store flokke, hvad dog ogs� h�nder.
De st�rke dr�bersnegle entrer ufortr�dent stauderne, og da de indtager op til halvdelen af deres kropsv�gt i d�gnet, kan blot nogle stykker af dem rasere et bed p� en nat.
Det er vanskeligt at finde og fjerne snegle i bedenes t�tte beplantning, ligesom du ikke kan gardere dig mod de unge, meget gr�dige snegle, som kl�kkes derinde.
Beskyt derfor bedene med sneglehegn og s�rg for, at omr�det inden for hegnet er sneglefrit.
Det er en langtidsholdbar l�sning, og hvis du kombinerer den med andre metoder, som tr�kker de afviste snegle hen, hvor du har kontrol med dem og hvor andre dyr kan spise dem, er du n�rmere p� en have, der totalt set er i balance.

Den iberiske skovsnegl er ogs� set i roser og rhododendron, hvor den rasper l�s p� blomsterne. Beskyt ogs� disse kostbare og langsomtvoksende planter med sneglehegn.

Gr�spl�nen: Hold pl�nen velklippet med korte str�. Spred ikke afklippet i bedene, f�r det er t�rret i solen, der kan v�re snegle�g i det. Fjern nedfalden frugt og svampe fra pl�nen, de er nogle af sneglenes yndlingsretter.

Vanding: Snegle elsker fugt. Derfor kommer de frem, n�r duggen falder og under en lun sommerbyge. De bryder sig ikke om h�j temperatur og t�rke - men det er netop i de situationer, du begynder at vande.
Hvis du vander om aftenen, har du d�kket det perfekte bord op til de gr�dige g�ster. Vand i stedet om morgenen, s� solen t�rrer det hele naturligt, samtidig med at den jager sneglene i ly for de st�rke str�ler.
Brug ikke sprinkler, der g�r alting fugtigt - koncentr�r de dyre dr�ber lige omkring de enkelte planter, hvor de ogs� g�r mest nytte.

Fugtige, skyggefulde omr�der, kvas og sm�rod: Det er her sneglene gemmer sig for solen og napper en lur, s� de er friske til nattelivet. Teoretisk set g�lder det alts� om at rydde og oml�gge haven, s� der ikke er nogen gemmesteder.
Men bar, sur jord uden bundd�kke er ikke nogen fryd for �jet og du �del�gger samtidig skjulestederne for sneglenes naturlige fjender.

Det er et af sneglebek�mpelsens mange dilemmaer - men du kan vende det til din fordel: Du bestemmer, hvor der m� v�re rodet og skyggefuldt. I en lille have beh�ver det kun at v�re et lille hj�rne. Nu ved du pr�cis, hvor du kan finde sneglene og indsamle dem ved dagens lys.
Du kan s�tte sneglef�lder og lokkef�lder umiddelbart ved siden af gemmestederne, s� sneglene m�der deres fristende tilbud, f�r de begiver sig videre ud p� pl�nen og gennem haven for at finde k�kkenhaven og blomsterbedene.
Desuden er det ideelle betingelser for sneglenes naturlige fjender, b�de de firbenede og sm�fuglene, der helst vil pusle rundt i rod - de er ikke meget for �bne vidder, hvor de selv er truede.
Da sneglene l�gger deres �g i skygge, er det ogs� her de nykl�kkede unger findes, og forskellige dyr tager dem, f�r de har �dt sig store p� dine planter og selv begynder at formere sig.

Bunker og br�dder: De fleste af os har en bunke br�dder, nogle dejlig fugtige mursten og urtepotter eller nogle gamle havestole bag carporten eller skuret. Det er meget forkert fra et sneglebek�mpelsessynspunkt, for mens vi samler os sammen til at k�re p� genbrugspladsen, holder sneglene hof imellem og p� undersiden af tingene. Der sidder ogs� altid en masse snegle p� presenninger over br�ndestabler.
Er du til manuel indsamling, har du en sneglef�lde i k�mpeformat. Men du skal v�re over den, ellers har du tv�rtimod skabt en fertilitetsklinik, hvor sneglene kan foretage deres langsommelige parring i fred og ro, l�gge deres �g og se nye, livskraftige generationer vokse op.

Kompost: Kompostbunken er et sted, hvor vi bare dynger p�, vender om og g�r igen. Ofte kommer vi selv til at smide ting med snegle�g p� den, men sneglene tiltr�kkes ogs� af de r�dne lugte og samles i bunken. De l�gger �g og endnu flere snegle l�gger endnu flere �g og retter nye angrebsb�lger mod havens planter.
Desuden kan du nemt komme til at sprede �g i hele haven sammen med komposten.
Brug lukkede kompostbeholdere. Her stiger temperaturen, helt op til 60° C, s� hverken snegle eller �g kan overleve, og du kan roligt bruge af komposten.

Du kan ogs� v�lge at bruge kompostbunken som k�mpesneglef�lde - i s� fald omgiver du den med sneglehegn, opsat omvendt, s� b�sterne kan komme IND, men ikke slippe UD.
Herefter kan du lade dem i fred og udnytte snegles livsberettigelse: at omdanne det r�dnende materiale.
Hvis du derimod vil g�re det af med dem, kan du s�tte sneglef�lder eller lokkef�lder inden for hegnet. De n�gne snegle tager til takke med de r�dnende og visne plantedele, n�r de nu ikke kan f� levende gr�nt, men duften af �l eller SnegleFri Ferramol vil tiltr�kke dem mere.

Planter udefra: Den iberiske skovsnegl er ikke g�et p� sin fod fra Den iberiske Halv� hertil. Dens �g og bittesm� unger er blevet spredt til store dele af Europa ved eksport af planter med jord. Her blev den spredt fra planteskoler og havecentre, f�r man blev opm�rksom p� problemet, ligesom plantebytte kan bringe sneglen videre til nye haver.
Et godt r�d er derfor at skylle jorden af planter, du f�r ind i haven - al jorden, s� hele rodnettet er rent.

Oldemorhave: Det er gammel skik og indbegrebet af sommer med gylden halm under og mellem jordb�rrene. Det kv�ler ukrudt og beskytter b�rrene mod svampesygdomme og jord efter vanding og regnvejr.
Halmen skulle ogs� holde snegle v�k, men det var f�r verden gik af lave - f�r den iberiske skovsnegl. Det generer ikke den at blive kradset under foden af de stive str�.
Desuden skal halmen ligge helt fladt for ikke tv�rtimod at v�re et godt gemmested for sneglene. Et alternativt r�d er grov spagnum, som snegle n�rmest ikke kan passere. Men det virker kun i t�rvejr. Beskyt i stedet jordb�rstykket med sneglehegn �n gang for alle.

Det ser ogs� nostalgisk ud med brogede fr�poser p� pinde i sommerbedene og k�kkenhaven. Men n�gne snegle kan godt lide v�dt papir, s� poserne er med til at tr�kke dem hen til l�kkerierne. Brug i stedet porcel�nsskilte og vandfast tusch.