Du har 0 produkter i kurven
Ialt:
0,00 DKK
Forside | snegleforum.dk | Kundeservice | Om nytognyttigt.dk | 
Brugsanvisninger Tip en ven
Gode r�d Sneglenes naturlige fjender - dine venner

Vildtlevende dyr | Moskus�nder | H�ns

N�r den iberiske skovsnegl er blevet s� stort et problem i haverne, skyldes det blandt andet, at sneglenes naturlige fjender har vanskeligt ved at tackle den.
For det f�rste er den meget st�rre end de have- og agersnegle, der ellers findes i haven. Som udvokset er den simpelthen for stor til at de fleste af dens fjender kan f� den ind i munden. Det fleste dyr tager ikke bidder, men stopper hele byttet ind. Snegle er ogs� �n stor muskel, og den iberiske skovsnegl er meget h�rd og sej.

For det andet har den iberiske skovsnegl meget mere slim end de andre snegle - kl�brig, bittertlugtende og ildesmagende. De fleste af de sneglespisende dyr undg�r den, selv pindsvin der ellers godt kan tage en ordentlig krabat. Man har endda observeret, at pindsvin pr�ver at rulle iberiske skovsnegle i jord eller grus for at f� slimen af.

For det tredie kan den iberiske skovsnegl optr�de i s� store flokke, at den almindelige bestand af naturlige fjender - selv i en velforsynet have - simpelthen ikke kan �de sig igennem.

Vi m� derfor nok erkende, at mennesket er den iberiske skovsnegls n�rmeste naturlige fjende. Det er os, der skal g�re en indsats for at holde den p� et niveau, som naturen kan b�re, og det g�r vi bedst ved en kombination af mange forskellige metoder.

Vildtlevende dyr
De n�gne snegle har mange naturlige fjender, ogs� i haven, hvis der ellers er livsbetingelser for dem.
Pindsvin, r�ve, muldvarpe, firben, spidsmus og st�lorme, tudser og fr�er spiser snegle med og uden hus.
Af fugle er det is�r drosler, st�re, skader, mejser og musvitter. Solsorten g�r heller ikke af vejen for en n�gen snegl.
�g og nykl�kkede snegle fort�res af l�bebiller og deres larver, �rentviste og b�nkebidere.

Der er blevet markant f�rre af mange af disse dyr de senere �rtier, p� grund af forhold, der ligger uden for den enkelte haveejers indflydelse.
Men ogs� den m�de vi har indrettet en stor del af de ca. 1 million parcelhushaver p�, har gjort det sv�rt for alle disse dyr at finde skjul og andre livsbetingelser, f.eks. vand. De kan heller ikke leve af snegle alene, s� det g�lder om ogs� at byde p� nogle af de dyr, fugle og insekter, som vi kalder skadedyr og bek�mper.
En have, hvor j�ger og bytte kan finde hinanden, er i balance.

Undg� s� vidt muligt at bruge gift mod insekter, s� fuglene har noget at spise og blomsterne bliver best�vet. Der er mange andre metoder til at holde planterne sunde - sommetider virker lidt t�lmodighed glimrende, for naturen vil som oftest selv l�se problemet. Det er blandt andet derfor det er s� vigtigt at have et varieret dyre- og insektliv i haven.

Jag ikke skader v�k. De er ikke farlige for de andre fugle, har nye unders�gelser vist, tv�rtimod giver gode betingelser for skader ogs� s�rlig gode betingelser for andre fugle. Hvis du har et snegleproblem, er skader god hj�lpere, fordi de er store og kan tage nogle af de st�rste klepperter, som andre fugle ikke kan gabe over.

H�ng kasser op til st�re, mejser og musvitter, men overdriv ikke: mejser og musvitter har territorier, s� der skal v�re mindst 30 m mellem kasserne, ellers flytter de ikke ind.

Pindsvin, muldvarpe, tudser og fr�er er vore bedste allierede i naturens regulering af sneglene.
Indret et hj�rne af haven med kvas og vissent l�v, s� det er rart og trygt for pindsvinefamilien og s�rg for, at der altid er adgang til drikkevand. Efterlad materiale nok til at bygge et vinterhi. Det kan sagtens lade sig g�re ogs� i en meget lille have. Hvis du ikke har plads eller lyst til et rodet hj�rne, kan du k�be et f�rdigt pindsvinebo.

En lille dam vil tiltr�kke fr�er. Den beh�ver kun at v�re et par meter p� hver led og en meter dyb. S�rg dog for, at pindsvin kan komme op igen, hvis de falder i, de kan ikke sv�mme.
Fr�er spiser b�de �g og unge snegle - udvoksede iberiske skovsnegle er nok for stor en mundfuld.

Lad der v�re nogle huller, f.eks. under skur eller garage, hvor tudser kan bo - de er ude af stand til at skade noget som helst. Velvoksne tudser kan tage endog meget store snegle.

St�lormen er ikke s� kendt som snog og hugorm, m�ske fordi den er sky, gr�brun og diskret g�r i �t med bevoksningen. St�lormen har n�gne snegle som et af sine vigtigste f�deemner og jager om natten, n�r sneglene er ude.
Uheldigvis er vores allierede i kampen mod sneglene, pindsvinet, samtidig en af st�lormens fjender, men det m� de selv finde ud af derude i nattem�rket.
St�lorm er fredede.

L�bebiller er samlebetegnelsen for ca. 350 forskellige biller. De fleste af dem opererer om natten, s� vi ser ikke meget til dem, men de er nogle af vores flittigste allierede i kampen mod snegle. De er rovdyr og spiser b�de som larver og voksne snegle�g og sm� snegle.
Som navnet siger, l�ber de hen over jorden, men da de selv er udsat for at blive spist af fugle, foretr�kker de bede med bundd�kke, hvor de kan gemme sig, n�r de ikke er p� natterov. Det er endnu et af sneglebek�mpelsens dilemmaer, for ogs� snegle kan gemme sig der.

En bakterie, som sidder p� de mikroskopiske rundorme, nematoder, er sneglens mindste naturlige fjende.
Nematoder er parasitter, og en bestemt art bruger kun snegle som v�rtsdyr. N�r tusinder af dem tr�nger ind i en snegl, stiger bakterien af og begynder at udskille et giftstof, som sneglen ikke kan t�le. Den holder op med at tage f�de til sig og d�r et par uger senere.
Man kan k�be levende nematoder, blande dem i vand og h�lde dem ud over sneglene. Dette middel tages i brug, n�r haven er virkelig plaget af iberiske skovsnegle, men det har desv�rre vist sig, at mens det virker ufejbarligt p� alle andre snegle, bider det kun i nogen grad p� unge, iberiske skovsnegle og slet ikke p� de udvoksede.
Da disse nematoder skal have fugt og kan g� i flere �rs dvale i t�rke, risikerer man, at de liver op igen, n�r man for l�ngst er blevet fri for iberiske snegle med andre metoder. De g�r s� ind i de snegle med og uden hus, som man vil tolerere i haven p� grund af deres nytte, og tager livet af dem.

Moskus�nder
Nogle �nder, men ikke alle, spiser snegle. Et af de r�d mod is�r dr�bersnegle, der meget ofte optr�der, er anskaffelse af en eller flere moskus�nder - inspirationen er de �nder, som holder rismarkerne i �sten sneglefri.

Moskus�nder har bevisligt hjulpet mange haveejere af med deres problem med dr�bersnegle.
Alligevel vil snegleforum.dk gerne mane til grundig omtanke, f�r du skynder dig at f� fat i en and:

Der skal v�re
  • god plads i haven - moskusanden beh�ver dog ikke n�dvendigvis et vandhul
  • adgang til drikkevand, der skal skiftes hver dag - derfor kan du ikke overlade �nderne til sig selv, hvis du tager p� weekend eller ferie
  • anden f�de end snegle - bl.a. skal �nderne have kulhydrater i form af korn
  • et trygt sted at sove om natten, hvor r�v og m�r ikke kan komme ind - regn med at moskus�nder er store: anden vejer ca. 3 kg, andrikken op til 4.5 kg
  • et sted at bo om vinteren
  • vinterfodring
Ulemper
  • Moskusanden laver nogle meget store klatter - og den g�r ikke afsides for at forrette �rindet. Andeklatterne tiltr�kker iberiske skovsnegle, der gerne spiser ekskrementer
  • Vingerne skal st�kkes, s� den ikke flyver ud i trafikken eller ind i andres haver
  • K�kkenhaven skal indhegnes, for moskus�nderne vil gerne have lidt friskt gr�nt, og nogle af dem f�r ogs� smag for sommerblomster og stauder
  • Selvom moskusanden og hunden ser ud til at komme godt ud af det, kan de pludselig fare i totterne p� hinanden
  • Anden l�gger 2-300 �g om �ret. Vil du have samme antal �llinger, kan du anskaffe en andrik
  • Nogle moskus�nder vil ikke spise de slimede, v�mmeligt smagende iberiske skovsnegle. Enkelte andeejere har dog v�nnet dem til det ved at afsk�re dem fra anden f�de...
Kort sagt: hvis du ellers ikke havde t�nkt dig at holde �nder - for forn�jelsens eller andestegens skyld - men kun anskaffer dem for at udrydde iberisk skovsnegl, er der nemmere metoder. Du kan se de mange muligheder i shoppen p� snegleforum.dk

OBS

Check med din kommune, om du overhovedet m� holde �nder - mange steder er det ikke tilladt i private haver.
Hvis det er tilladt, skal du orientere dig om kommunens krav til dyrenes beboelse. Hvis du vil bygge et hus, der er st�rre end et almindeligt andehus, skal du m�ske overholde nogle krav i Bygningsreglementet.
Reglerne i Dyrev�rnsloven skal f�lges.

H�ns
H�ns og dv�rgh�ns spiser sm� snegle, ogs� unge iberiske skovsnegle, og snegle�g. N�r de g�r og kratter i jorden, f�r de dem op til overfladen. Det har den store fordel, at sneglene ikke n�r at blive k�nsmodne og formere sig.
  • H�ns skal have friskt gr�nt. G�r de frit, vil de stile lige mod k�kkenhaven, s� den skal v�re indhegnet, og de tager i det hele taget gerne spirer.
  • De skal have friskt gr�nt ogs� hele vinteren.
  • Desuden skal de have masser af korn samt kalk i form af kridt eller fintknuste muslingeskaller og salt.
  • Der skal v�re fri adgang til frisk vand.
Har du h�nseg�rd, kan du kaste indsamlede snegle derind, men v�r opm�rksom p�, at udvoksede dr�bersnegle kan v�re alt for store til at mindre h�nseracer kan klare dem.

For ikke at genere naboerne med hanegal i morgengryet kan du n�jes med h�ner - haner er som bekendt ikke n�dvendige for at f� �g.

Hvis du ellers ikke havde t�nkt dig at holde h�ns, men kun anskaffer dem for at udrydde iberisk skovsnegl, er der nemmere metoder. Du kan se de mange muligheder i shoppen her p� snegleforum.dk

OBS

Check med din kommune, om du overhovedet m� holde h�ns - mange steder er det ikke tilladt i private haver.
Hvis det er tilladt, skal du orientere dig om kommunens krav til h�nseholdets st�rrelse og dyrenes beboelse. Hvis du vil bygge et h�nsehus, skal du m�ske overholde nogle krav i Bygningsreglementet.
Reglerne i Dyrev�rnsloven skal f�lges.