nytognyttigt.dk

Om snegle

Snegle i haven

Der har været snegle lige så længe der har været haver. Snegle med hus og dem uden - den nøgne havesnegl og agersneglene - har gjort stor nytte ved at fortære forrådnende plantedele og nedfalden frugt og stor skade ved at gå løs på havens og køkkenhavens sprøde fristelser. Selvom de har været en plage især i fugtige somre, har der været nogenlunde balance i det, fordi snegle faktisk har masser af naturlige fjender: pindsvin, ræve, muldvarpe, firben, spidsmus og stålorme. Tudser og frøer. Drosler, stære, skader, mejser, musvitter og hættemåger. Ænder og høns spiser snegle. Løbebiller og deres larver, ørentviste og bænkebidere fortærer æg og nyklækkede snegle.

Engang holdt alle disse dyr i fællesskab sneglene i ave, men puslende pindsvin, frøkvækken, drosselsang og stæreflokke er de fleste steder historie.
Landskab og bebyggelsesmønster har ændret sig dramatisk de sidste årtier. Der er halvt så mange måger efter traktoren som i 1970'erne. Vandhuller og buskadser forsvinder. Pindsvin, tudser og frøer har været lige ved at uddø, og selvom de er fredede, har de det stadig svært - de har ingen steder at være i villakvarterer, hvor haverne er anlagt med stedsegrønt, en plæne og ikke noget rod i hjørnerne. Indtil træerne er vokset op i nye bebyggelser, er der ingen mejser og musvitter. Skader betragtes som skadedyr. Muldvarpe bliver gasset. Kun i et fåtal af haverne på landet er der hønse- og andegårde. Mange steder har traktose ødelagt livsbetingelserne for insekter i jorden, og på velordnede parcelhusgrunde er der ingen huller under sokler, store sten eller småskure, hvor tudser, stålorme og firben, ørentviste og bænkebidere kan gemme sig.

Så nu er det sneglenes tur - de har stort set frit spil.