nytognyttigt.dk

Om snegle

Sneglenes udseende

Det kan være praktisk at kunne skelne mellem den iberiske skovsnegl og andre nøgne snegle, hvis man gerne vil have nytte af sneglenes oprydning i forrådnende plantedele. Men de vil allesammen hellere have friske grøntsager, jordbær og sprøde unge planter, så det er bedre at fremme regnormenes livsbetingelser, da de gør det samme arbejde, endda mere effektivt.

Den iberiske snegl kan skelnes fra de andre nøgne snegle på størrelsen - når den er udvokset, vel at mærke. De to andre bliver nemlig ikke så store, kun op til 6 cm. Får man øje på en grå, plettet snegl på 10-20 cm, er det en af Danmarks to største nøgensnegle, kældersneglen eller den plettede gråsnegl, der er helt uskadelige i haven og i øvrigt nødig bevæger sig derud.

Også antallet kan hjælpe dig til at afgøre, om det er iberiske skovsnegle, du har - de forekommer simpelthen i meget større antal på hvert sted end nogen af de andre nøgne snegle.

De nøgne snegle i haven tilhører to forskellige familier, og med lidt træning lærer man hurtigt at skelne dem fra hinanden.

Nøgen havesnegl
Den er kun 2,5-6 cm lang og trækker sig sammen til en lille, rund klump, hvis den bliver generet. Det er den, der ofte sidder på jordbær og unge salathoveder, også når tingene kommer fra en butik. Den ynder også svampe i haven. Den nøgne havesnegl er gråsort, med et mørkt bånd fra hovedet hen over åndehullet til halen. Foden er gullig-orange og slimen har samme farve.

Agersnegl
Agersneglene findes i to arter, der begge er 3-6 cm lange som udvoksede. De er mere runde i faconen end nøgen havesnegl og lyse, næsten gennemsigtige, med mørkere tegninger.
Som navnet siger, har de deres oprindelige hjemsted på markerne, men der bliver kosten hurtigt ensformig og al afgrøden spirer på én gang - derfor er mange trukket ind i haverne, hvor der hele sommeren igennem kommer nye, lækre fødemner op af jorden.

Kældersnegl og Plettet gråsnegl - kaldes også leopardsnegl eller pantersnegl
Det er to forskellige snegle, men det er kun interessant for biologer. Fælles for dem er størrelsen: udvoksede snegle er 7-20 cm, og det er pletterne på skjoldet - det store glatte område bag hovedet - der har givet dem de mere eksotiske tilnavne.
Kældersneglene er brune, med svagt aftegnede bånd langs kroppen. Plettet gråsnegl er grå til sort med brede mørke bånd.

Hvor kældersneglene og gråsneglene levede, før menneskene byggede kældre, skure, garager og drivhuse og begyndte at stable fliser og brædder i et hjørne af haven melder historien ikke noget om - men det er dér, du oftest finder dem i dag.

De nøgne snegle har åndehul på højre side i færdselsretningen, bagest på skjoldet. Skovsneglenes åndehul sidder også på skjoldets højre side, men meget nærmere hovedet. De nøgne snegle har desuden en såkaldt køl, en slags skarp finne, bagest på kroppen. Det har ingen af skovsneglene, deres gumper er afrundede.

Kældersnegle har karakteristiske tegninger, der gør den nem at skelne fra den iberiske skovsnegl. Den gør ingen fortræd i haven, men er tegn på for høj fugtighed, hvis man finder den indendøre)

Rød skovsnegl

Dræbersnegl

Iberisk skovsnegl eller dræbersnegl
Det er straks vanskeligere at se forskel på de skovsnegle, som vi har lært at leve med, fordi de fortrinsvis findes i skove og er småttærende, og dræbersnegle - de er jo også skovsnegle, bare iberiske.

Farven er ikke umiddelbart noget kendetegn, den iberiske skovsnegl findes i rød, brun og alle nuancer derimellem.
Det gør den vanskelig at skelne fra den røde skovsnegl, ligesom de helt mørkebrune kan forveksles med sort skovsnegl. Hos de rødlige og lysebrune iberiske skovsnegle er hoved og følehorn dog mørkere end kroppen.
Udvoksede iberiske skovsnegle er 7-15 cm lange. Til forskel fra de andre skovsnegle har den langs kanten af foden en række tætte, sorte striber, der minder om knaphulssting.

Bor man langt fra en skov, er en rødlig eller meget mørk skovsnegl i haven ret sikkert den iberiske, og der er fare på færde.

De nyklækkede iberiske skovsnegle er kun 5 mm lange.

Unge iberiske skovsnegle er lyse, men har en stribe langs siderne og kan nemt forveksles med de andre nøgne snegles unger. Her må man se efter, om de har rund bagdel eller køl på bageste del af kroppen.

Snegles kønsåbning sidder omtrent der, hvor alle andre dyr har højre øre. Her foregår parringen og her kommer æggene ud.
Det gælder alle lungesnegle, det vil sige dem, der lever på landjorden, hvad enten de har hus eller ikke.
Denne snegl har netop lagt tre æg og er i færd med at lægge endnu ét. Efter hver parring lægges der ca. 40 æg, som danner en klump.

Når man først har lært at skelne de gennemskinnelige, ca. 1 mm store snegleæg fra f.eks. æg fra nyttige insekter, kan man tilintetgøre dem - og slippe for lige så mange voksne, grådige snegle.

Snegle kan parre sig før de er helt udvoksede - de unge snegle her er klækket sent på efteråret og lægger an til sidste hold æg, som under gode forhold kan overleve vinteren.

På grund af den gensidige parring vil de begge to lægge æg og dermed få dobbelt så mange efterkommere som andre dyr.